Nyheder for beboere

Markant stigning af smitte med Covid-19 i Farum

Furesø kommune har informeret om, at smitten med Covid-19 i øjeblikket er markant stigende i kommunen. Igennem den sidste uge er 70 Furesø-borgere blevet smittet - langt de fleste af disse bor i Farum. Læs mere under nyheden.

Der er et smitteudbrud på Stavnsholtskolen, som derfor lukkes ned fra i dag torsdag den 25. marts. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har påbudt, at skolen bliver lukket ned.

 

Vi kan alle gøre vores bidrag til, at smitten hurtigt bliver slået ned.

 

Nærmeste teststed er Farum Arena, hvor borgere over 12 år kan få en kviktest uden tidsbestilling fra kl. 8-20. Se åbningstider og adresser på www.furesoe.dk/corona.

 

På coronaprover.dk kan man booke tid til en PCR-test i Værløse Hallerne. 

I Furesø Kommune arbejdes der desuden på højtryk for at få et mobilt testcenter til Farum, hvor også børn kan blive testet.

 

Det er er vigtigt, at vi nu står sammen og holder fast for at bremse smitten. Derfor opfordres I til at se så få som muligt i den kommende tid.

 

Med helligdagene i den kommende uge er det vigtigt, at vi stadig begrænser vores sociale aktiviteter. Det gælder også fritidsaktiviteter og aktiviteter udendørs.

 

Alle opfordres til at følge kommunens anvisninger.

Gå tilbage

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.