Renovering af Indre gangstrøg - afsluttet
I september 2015 besluttede blokrådet i Farum Midtpunkt at nedsætte en følgegruppe,der skulle arbejde med renovering af de indre gangstrøg. Som forløber for den egentlige følgegruppe, var der etableret en arbejdsgruppe, som undersøgte forkellige muligheder i forhold til de indre gangstrøg - herunder nye typer af gulvbelægning. Cirka 2 år efter nedsættelse af følgegruppen, blev et udkast til den endelige blokrådssag præsenteret af projektleder, Bente Heltberg/KAB, og rådgivere Peter Jerichau/Domus arkitekter samt Henrik Nielsen/Dominia Rådgivende ingeniører.
På blokrådsmødet i december 2017 blev sagen rejst endeligt i Blokrådet og vedtaget med overvældende flertal.
Den 1. december 2020 var der afleveringsforretning på projektet. Der er dog enkelte små mangler, som er under udbedring.