Om boligafdelingen
Farum Midtpunkt er en af afdelingerne under Nordsjællands Almene Boligselskab.
I Farum Midtpunkt er der 1580 lejemål, og der bor cirka 4000 beboere.
De unikke boliger, placeret i et grønt område tæt på handlemuligheder, er til folk i alle aldre. Her skaber trivsel, tryghed og menneskelige værdier rammer for et fælles virke. Det gode liv er på dagsordenen for børn og voksne i alle aldre. Dette understøttes bl.a. andet af områdets fantastiske udearealer med små oaser i form af blomster- og krydderurtehaver, legepladser og boldbaner.
Særegent for Farum Midtpunkt er også dets beboerdemokrati, som træffer beslutninger om blandt andet miljøvenlige tiltag, nye legepladser, internetudbyder. Det er også beboerdemokratiet, der står for afholdelse af fester og sociale arrangementer, udgiver et beboerdrevet blad og opstarter diverse klubber og foreninger, hvor der bl.a. nørkles med håndarbejde og afholdes aktiviteter for seniorer.
I menuen til venstre finder du mere information om afdelingen.